Menu

Rødekro - Hjordkær

image Hjordkær UIF
26. maj 2023 kl. 20:12

Rødekro - Hjordkær 2 - 3

Kampens Spiller: Sune Jessen og Jeppe Barsøe

Målscorer: Sune Jessen, Daniel Boisen og Rasmus Thy 

Sune JessenJeppe Barsøe
Daniel BoisenRasmus Thy

3 point i Tæt lokalopgør!

Torsdag aften tog et motiveret Hjordkær UIF på jagt efter 3 points og en delt 1. plads i puljen hos Rødekro IF. Det skulle vise sig at blive en kamp som blev lige så svær som det plejer at være, i lang række af meget tætte lokalopgør holdene imellem, og der blev igen ikke givet ved dørene fra nogen af holdene. Så der stod et helt klassisk lokalopgør på programmet for holdene og de mange tilskuere som havde fundet vejen til Rødekros stadion for at støtte både hjemme- og udeholdet denne torsdag aften. I første opgør imellem Rødekro og os endte kampen med en hårdt tilkæmpet 3-2 sejr til os. Så vi var udmærket klar over at Rødekro var på jagt efter genoprejsning og points så de kunne lægge afstand til nedrykningsstregen, og at det skulle gå ud over os og vores drømme om at tage turen op i serie 2!

I første halvleg kommer vi flyvende fra start, vi presser godt højt oppe på banen og vi kombinerer os også fint fremad i banen. Og allerede efter 3 minutter efter en høj bold ind i Rødekros felt hvor vi presser godt på og hvor Sune Jessen får tilkæmpet sig andenbolden lige ud foran deres felt, trykker han tørt af og placere bolden flot ind mellem venner og fjender og ikke mindst Rødekros målmand, 0-1 til HUIF! En drømmestart for os, og troen på at vi nok skal snuppe points sidder i os. Om det blev til en hæmsko eller om Rødekro satte et gear op i deres spil, er svært at sige, men ikke desto mindre spiller Rødekro nu meget flot angrebsspil og presser os ud til der yderste. Vi forsøger at holde i mod, hvilket også lykkes meget godt langt hen ad vejen da de ikke får tilspillet sig de helt store chancer foran vores mål, og de chancer de får foran målet, tager en meget velspillende Jeppe Petersen sig af. Så det er lidt ærgerligt at vi efter 18 minutter og 36 minutter laver to store personlige fejl i forsvaret som Rødekro flot udnytter til stillingen 2-1 til Rødekro. Vi er spillet ned i denne periode af kampen, både fordi Rødekro bevæger sig rigtig godt rundt på banen uden bold og hele tiden er spilbar for deres boldholder men også fordi vi svigter med vores tætte markeringer. Men når man ikke kan spille sig igennem deres forsvar, er standardsituationer altid et farligt våben for os, og efter 40 minutter får vi et hjørnespark som Tayfun Ilhan smider ind i feltet til en fremstormende Daniel Petersen som flot header den i mål til 2-2, som også er stillingen til halvleg.

I anden halvleg ændrer vi ikke på det helt store taktisk, vi tror på at vi stadig har den rigtige taktik til at vinde kampen, og nu med vinden i ryggen og med en scoring lige inden halvleg har vi også selvtilliden til at gå efter den! Og vi starter igen rigtig godt og presser dem langt tilbage på banen og vi får spillet os frem til flere halve og hele chancer som dog ikke udmønter sig i mål. Efter 60 minutter erobrer vi bolden på midten og Sune Jessen, som var i stort spilhumør i dag, driver bolden op igennem midten af banen og da forsvaret laver et udfald spiller han Rasmus Thy helt fri på kanten af feltet som så resolut afslutter og scorer til 2-3 til HUIF. Vi har nu momentum og bliver ved med at presse på, og her viser vi at vi er overlegne fysisk og konditionsmæssigt og har nu overtaget over Rødekro som nu må ty til lange bolde resten af kampen og håbe på at deres dygtige frontspiller kan gøre noget ekstraordinært og score ved Jeppe i vores mål. Den sidste halve time er vi meget tætte på at udbygge vores føring hvilket vi dog ikke lykkes med, men da Rødekro heller ikke er dygtige nok til at spille sig igennem til chancer, slutter kampen 2-3 til HUIF.

Disse 3 points betyder at vi nu ligger nr. 1 med samme points som Bylderup/B som dog er bedre indbyrdes og har en bedre målscorer idet vi tabte det første indbyrdes opgør. Dog skal vi i næste kamp have besøg af netop Bylderup/B som nu viser sig at blive en kamp om den direkte vej til serie 2. Så alle som støtter Hjordkær UIF bedes møde op onsdag den 31. maj kl. 19.00 på Hjordkær stadion for at supporte os i kampen om 1. pladsen, vi har brug for alt den hjælp vi kan få!

Vi ses!

Kampfakta:

03 minut:         0-1: Sune Jessen

18 minut:         1-1: Rødekro IF

36 minut:         2-1: Rødekro IF

40 minut:         2-2: Daniel Petersen (Assist: Tayfun Ilhan)

60 minut:         2-3: Rasmus Thy (Assist: Sune Jessen)

90 minut:         Gult kort Lasse Unger

Luk