Menu

Hjordkær - Bov

image Hjordkær UIF
25. august 2023 kl. 11:19

Hjordkær - Bov 4 -2 (2 - 1)

Kampens Spiller: Nicolai Meinche

Målscorer: Thomas Jacobsen 2, Sune Jessen & Tayfun Ilhan

Nicolai Skau MeincheThomas Jacobsen
Sune JessenTayfun Ilhan

Hjordkær fortsætter den gode start på sæsonen

Tirsdag aften var Bov IF på besøg på Hjordkærs hjemmebane til et opgør i serie 3 puljen. Bov har vi altid tætte og intense opgør i mod, og i dag blev det ikke anderledes. Bov havde vundet deres første opgør og ligeledes havde vi vundet vores 2 første opgør i puljen, så det var to mandskaber som mødte op med tro på at de skulle have 3 points med fra kampen af.

Fra første fløjt og de næste 20-25 minutters tid stod der mest Hjordkær på kampen og vi bliver flere gange farlige foran Bovs mål. Vi får endda puttet bolden forbi Bovs målmand to gange, i det 6. minut hvor Thomas Jacobsen sætter den flot ind og så også i det 25. minut hvor Sune Jessen scorer til 2-0. Vi har på fornemmelsen at der er styr på sagerne på dette tidspunkt og vi bare skal fortsætte af samme spor, dog skal det siges at Bov også bliver farlige på utallige gode indlæg fra siderne, men forsvaret forsvarere sig flot imod dem. Efter en halv times spil kommer Bov dog meget bedre med ind i kampen, og vi får svært ved at strikke gode angreb sammen. Bov presser flot på og deres indlæg fra kanterne bliver mere og mere skarpe, og til sidst lykkes det dem lige inden halvleg at få scoret til 2-1.

I halvlegen ligger vi en plan for at finde tilbage til spillet vi havde i starten af kampen. 2. halvleg bliver sat i gang og der går små 2 minutter, Bov smider et flot indlæg ind i feltet og de udligner til 2-2! Planen forbliver dog den samme, find spillet fra første halvleg frem, det lykkes dog ikke den næste halve times tid for os og Bov spiller nu meget flot fodbold og presser os i bund. Bov er mange gange tætte på at få scoret men heldigvis har vi et godt forsvar og en dygtig målmand så vi holder dem fra at komme foran. Og når ret skal være ret, er vi faktisk meget heldige, at vi i denne periode ikke taber kampen. 2-2 ville måske også være et fair resultat når man står og kigger på kampen i de første 75 minutter, dog siger vi i Hjordkær når vi er i kamp at vi har et eller andet ekstra, noget ekstra som ikke kan defineres! Det er nok nærmest en tro på at vi kan, skal, vil have mere med fra kampen når vi spiller, og vi stopper ikke med at tro på at det kan lykkes! Og sørme nok, også i denne kamp, formår vi at trække noget ud af hatten før dommeren fløjter af, da vi i det 79. og det 80. minut formår at sætte to kasser ind til det der også bliver slutresultatet, 4-2 til Hjordkær. Tayfun Ilhan og Thomas Jacobsen kroner begge en flot individuel kamp med scoringer og sikre at vi får 3 points med fra kampen og stadig har maksimumpoints i efter 3 kampe i serie 3.

Næste kamp er AABK på Aabenraa stadion fredag den 25. august med kampstart kl. 19.00, AABK er nedrykker fra serie 2 og må forventes at være favoritter før kampen. Vi håber derfor på stor opbakning fra alle som har lyst til at tage med. Vi har brug for alt den hjælp vi kan få!

Vi ses!

Kampfakta:

06 minut: 1-0: Thomas Jacobsen (Assist: Rasmus Thy)

23 minut: 2-0: Sune Jessen (Assist: Lasse Knudsen)

43 minut: 2-1: Bov IF

47 minut: 2-2: Bov IF

79 minut: 3-2: Tayfun Ilhan (Assist: Philip Stabel)

80 minut: 4-2: Thomas Jacobsen

 

Kampens spiller: Nicolai Meineche

Luk