Aabenraa - Hjordkær

Aabenraa - Hjordkær 0 - 2
Kampens spiller: Mikkel Nissen
Målscorer: Selvmål og Rasmus Thy
Søndag d. 31-08 skulle vi på besøg i Aabenraa til topbrag i serie 4. Begge hold har indtil nu ikke tabt en kamp og lukket få mål ind.
Kampen starter stille ud, hvor begge hold ved hvad hinanden kan og er gode til. Aabenraa kommer til mange indlæg, efter lange bolde i dybden, men vores forsvarskæde står godt og får det godt løst.
Kampen bølger frem og tilbage, hvor der er små chancer i begge ender. Dog kommer vi foran 0-1 efter Thomas Nissen clear bolden, som har retning mod målet. Dårlig Aabenraa kommunikation gør at en centerback sætter hovedet på bolden, hvor den efterfølgende sniger sig forbi målmanden, som var kommet for langt ud af sit mål.
Vi går til halvleg foran 0-1
Anden halvleg starter som første halvleg der er ikke de store chancer begge hold står godt på banen.
Christian Hansen får efter 20 minutters spil tilkæmpet sig et straffespark, som vi desværre ikke formår at score på.
Men vi forsætter vores spil og får sat Rasmus Thy i spil. Thy sætter fart på også er der ingen fra Aabenraa som kan følge med, han sætter den køligt forbi målmanden og score derfor kampens sidste mål.
Resten af kampen kommer der ro på bolden og vi får holdt nullet endnu engang.
Vi er nu derfor alene i toppen af rækken og er klar til næste kamp på torsdag ude mod Broager