Menu

Ravsted - Hjordkær

image Hjordkær UIF
26. april 2025 kl. 13:30

Ravsted - Hjordkær 5 - 0 

Kampens Spiller: Philip Stabel
Målscorer: 

Så blev det tid til sæsonens fjerde kamp. Efter weekendens sejr hjemme over Nordals skulle Hjordkær forsøge at fortsætte de gode takter, denne gang ude mod lokalrivalerne fra Ravsted. Hjordkær og Ravsted har mødtes utallige gange, så de to mandskaber kender hinanden rigtig godt og ved, hvad de går ind til før startfløjtet.

Selvom kampen blev spillet en tirsdag aften, var der mange, der havde taget turen til Ravsted for at støtte drengene.

Kampen bliver kun lige fløjtet i gang, inden Ravsted bringer sig foran med 1-0. Efter en flot assist bliver bolden sparket i kassen. Hjordkær formår at ryste chokstarten af sig og kommer tilbage i kampen. De skaber nogle chancer, men er ikke særligt skarpe på den sidste tredjedel af banen. Efter et indkast bliver bolden ikke clearet ordentligt og ender ved en Ravstedspiller, som efter en afslutning tilfældigt ender med af afleverer til en medspiller, der kan lægge bolden ind til 2-0 til Ravsted. Kampen bliver mere jævnbyrdig efter Ravsteds scoring, og 2-0 bliver også pausestillingen.

Efter pausen kommer Hjordkær godt ud. De har flere chancer for at reducere, men det lykkes ikke. I stedet kan Ravsted endnu engang udbygge føringen. Det sker på et frispark næsten ude ved hjørneflaget, hvor bolden får lov at passere gennem feltet og lander ved en fri Ravstedspiller på bagerste stolpe, som let kan sparke bolden i mål til 3-0. Hjordkær forsøger at satse offensivt for at tage point med hjem, men det giver plads i den anden ende, og det bliver straffet. På en kontra bringer Ravsted sig foran 4-0. Til sidst, efter endnu et langt indkast, som ikke bliver clearet godt nok, sparker Ravsted bolden ind til slutresultatet 5-0.

Kampen ender 5-0 til Ravsted, og HUIF har stadig til gode at hente point på fremmed græs i denne sæson.

På lørdag spiller Hjordkær næste kamp, endnu engang mod lokalrivaler, denne gang mod Rødekro på udebane. Kampstart er kl. 16:00. Vi ses!

Se målene her

Luk