Menu

Trænerkursus

image
26. februar 2023 kl. 16:11

UEFA C1-træneruddannelse i Hjordkær

Så er muligheden der, for at blive klogere på dig selv som træner.
Om du er træner i dag, har planer om det i fremtiden eller blot er nysgerrig.


Så tilbyder Hjordkær fodbold nu at tage UEFA C1-træneruddanelsen, og så endda på hjemmebane lørdag d.29/4 fra kl.8:00 til 18:00

UEFA C1 er første trin for trænere i den UEFA-godkendte træneruddannelse.
Kurset tager udgangspunkt i træneren som hjælper for spilleren.
Vi tror på, at du bliver en bedre træner af at øve dig i at være træner.
Derfor vil du fra start blive involveret på banen under kurset.

Kurset har stort fokus på de pædagogiske redskaber og læringsværktøjer, du som træner kan bruge for at lave en god træning.
På UEFA C1 får du viden om:

  • Pædagogiske redskaber
  • Læringsværktøjerne “stop/frys” og “vis–forklar–vis”
  • Fodbold som et kaosspil, der skal løses (af spilleren)
  • Det gode fodboldmiljø – træning og kamp
  • Principper og aftaler
  • Individet som person og som fodboldspiller
  • Når træneren hedder far eller mor
  • Forudsætninger for udvikling og læring
  • Trænerens egen adfærd
  • Observation


Vigtigt info
-10 timers kursus + online forberedelse og afslutning et online refleksionsmodul.
-Der er ingen eksamen, men der er krav om 100% fremmøde på kurset.
-For alle over 13 år
-1 uge før modtages et link til forberedelse, som skal gennemføres før kurset.
-Klubben betaler kurset og forplejning undervejs
-Gennemførelse af kurset giver mulighed for at benytte titlen ”UEFA C1-træner”.

Luk