Menu

Lundtoft - Hjordkær

image Hjordkær UIF
13. september 2022 kl. 19:53

Lundtoft - Hjordkær 3 - 2

Kampens Spiller: Daniel Kücken

Målscorer: Michael Sørensen og Sune Jessen

Daniel KückenMichael SørensenSune Jessen

En dårlig 2. halvleg kostede alle point for Hjordkær

Tirsdag aften var serie 3 holdet på besøg hos Lundtoft IF hvor der planen fra start var at dominere kampen med hurtigt kombinationsspil og hårdt presspil. I 1. halvleg lykkes dette også meget godt, og HUIF får spillet sig til flere halvstore chancer som vi dog ikke får omsat til mål. Lundtoft bliver kun farlige i omstillingen og deres kontrastød, dog er det ikke noget vores forsvar og målmand ikke kan klare. I det 27. minut spiller Sune Jessen en bold ind i feltet hvor Michael Sørensen flot header i mål og 3 minutter efter smider Lasse Unger en god lang aflevering frem i banen som Sune Jessen flot tager ned og efterfølgende udplacere målmanden, 0-2 til HUIF hvilket også er resultatet til halvleg.

I halvlegen aftaler vi at stå lidt dybere og så spille bolden mere rundt for at lokke Lundtoft fremad, for så at skabe plads til at kunne kombinere os op igennem rækkerne og spille lange bolde til vores forreste 3 som er meget hurtige på benene. Dog er det ikke det der sker, Lundtoft kommer flyvende fra starten af 2. halvleg og spiller på lange bolde op i deres angreb hvor de har nogle meget hovedstødsstærke spillere som vi har svært ved at holde nede. De vinder mange 1. og 2 bolde og gør det meget svært for os at få ro på spillet og spille vores spil som vi aftalte. Lundtofts luftspil gør at de i 2. halvleg scorer på 3 standardsituationer, et frispark ude for feltet hvor vi overhovedet ikke følger vores mand og bolden bliver headet i mål, et hjørnespark som bliver serveret tæt inden foran mål som bliver headet ind og til sidst et hjørnespark mere med samme opskrift med en bold tæt inde på målmanden og et hovedstøds scorering og kampen ender 3-2 til Lundtoft IF. Vi spiller ikke særligt godt i 2. halvleg, der bliver lavet alt for mange individuelle fejl i alle rækker på holdet og vi træffer forkerte beslutninger i afgørende situationer, derudover mister vi fokus på det vi er gode til som et hold, hvilket er at fighte og hjælpe hinanden i svære situationer. Så alt muligt respekt til Lundtoft for at komme tilbage og vinde kampen, men i mine øjne var det vores egen skyld vi tabte og vi forærede dem mere eller mindre sejren i 2. halvleg.

Det bliver vi nødt til at ændre på, og det kan vi passende gøre i vores næste kamp som er på udebane lørdag den 10. september kl. 14.00 mod Ravsted UI. Kom gerne og støt os i kampen om de 3 points!

Luk