Menu

Aabk - Hjordkær

06. maj 2019 kl. 19:20

AABK - HJORDKÆR 3 - 2 (0 - 1) 

Kampens spiller: Thomas Nissen & Kevin Petersen
Målscorer: Lars Zeiß & Simon Christensen

Thomas NissenKevin Petersen

Simon V Christensen

ÆRGELIGT NEDERLAG MOD TOPHOLD

  Der var dømt lokal opgør, mod rækkens absolutte fører hold fra Aabenraa. Et hold der har været suveræne og er store favoritter til at rykke op, med en god blanding af talent og rutine.

Det blev en kamp, hvor Aabk startede bedst, og sad på kampen det første kvarter. Men da Lars sætter et frispark i kassen, er det som om Hjordkær holdet for mere tro på tingene, men vi får desværre ikke udbytte af at vi spillemæssigt kommer meget bedre ind i kampen. Men at vi går til pause med 1-0 var også godkendt.

Anden halvleg startede som første sluttede meget lige ligt, og Hjordkær fik truet Aabenraas bagkæde, men den sidste aflevering manglede desværre til det blev rigtig farligt.

Så da Aabenraa efter 67 min. udlignede på hjørnespark, hvor Søren Stave med god fysik kom højest og flot headede bolden sikkert ind, så havde man en bange anelse om at Aabenraa fik blod på tanden. Men det blev hurtigt manet til jorden, da Simon udnyttede et oplæg fra Michael Sørensen og bragte os foran igen.
Hvis man så tænkte at Hjordkær var dominerende herefter, så tog Aabenraa desværre lidt over, og fik sat deres dominerende folk i scene, hvor specielt den tidligere Hjordkær spiller Kaj Hansen, tog takt stokken og styrede de unge Aabk'er.
Så der gik desværre kun tre minutter, så havde de vendt opgøret på hovedet, med to mål og en føring. 
Da Kaj havde banket en kasse ind, fra kanten af feltet og efterfølgende havde vi svært ved at styre Armin Nuhovics fysik. Så vi måtte noget slukøret forsøge at spille os op igen.
Vi fik også spillet os fornuftigt frem og vi havde nogle små forsøg, som kunne have ført til mere, men desværre ikke gjorde det.

Derfor må vi nu se tilbage på tre nederlag i rap i turnering, og vi skal til at op på hesten igen. Næste kamp er pokal kampen, mod Bylderup, som er en gratis chance for at prøve kræfter med et hold fra serie 3.

Derefter får vi lørdag besøg af Højer/Visby, som forhåbentlig får nul point med fra vores hjemmebane. Der er ingen tvivl om at vi har et godt hold, så når der først kommer medvind, så kan vi være farlige for alle hold i rækken...