Hjordkær - Rødekro
HJORDKÆR - RØDEKRO 2 - 3
Kampens spiller: Jeppe Clausen
Målscorer: Jeppe Clausen og Lars Zeiß
ÆRGELIGT NEDERLAG TIL LOKALRIVALER
Med storsejren sidst på hjemmebane, var det et Hjordkær hold med tro på tingene, der tog imod lokal rivalerne fra Rødekro, selv med et par afbud fra stærke spillere så holdet slagkraftigt ud.
Rødekro der også havde et par afbud, må siges at have fundet ind i en stabil stime, hvor de er svære at score mod og har sat sig på rækkens anden plads, som man må sige de nok, specielt efter weekendens kamp, er favorit til at tage.
Kampen blev en rodet affære, med mange nærkampe på midten og med Rødekro som hele tiden lurede på hurtige omstillinger, til deres to giftige angribere. De var klar over at Hjordkær gerne ville igennem midten og var hele tiden på lur for at erobre og slå bolden hurtigt frem uden at sætte den på spil. Dette lykkedes dem langt hen af vejen, hvor Hjordkær når de nogle gange fik spillet sig ud af presset, fik chancerne. Ikke at der var mange, men det det blev til nogle pæne chancer, som vi desværre ikke fik omsat.
Og så må man sige at Rødekro var kyniske, da de langt om længe fik noget spil på Hjordkærs banehalvdel sat op, var det som om Hjordkær ikke fik snakket ordenligt sammen, og en løs bold faldt ned midt for mål til den tidligere Hjordkær spiller Lars Christensen, som nok har scoret pænere og sværere mål på Hjordkær stadion som dette!
Dette var desværre i det 41 minut og blev en føring der holdte til pausen, og Hjordkær måtte ærgrer sig over ikke at have kendt sine besøgstider. Dog var der noget at bygge videre på.
I anden halvleg, blev kampbilledet noget af det samme, med mange nærkampe og hurtige omstillinger, hvor vi blev farligst, når vi fik vendt bolden oppe på vores angribere. og Rødekro, det stadig lurede på fejl og kontraer. og som i første halvleg, sad Hjordkær opspil ikke lige i skabet og gav desværre nogle chancer til Rødekro. Det da også en mave puster, da Rødekro omsatte en omstilling til at bringe sig foran med 2-0,hvilket var en mavepuster for Hjordkær holdet, der nu havde brug for lidt ekstra for at komme ind i kampen igen.
Dette kom kort tid efter da Jeppe kommer først på et Hjørnespark og da Lars Zeiß nogle minutter senere scorer direkte på frispark, var der pludselig status Quo. Dette var med til at tænde op under Hjordkær holdet, som fik tro på tingene.
Men meget karakteristisk for Hjordkærs sæson så får Rødekro scoret ti min før tid, på et mål der lugtede noget af offside, da to Rødekro spillere selv mod Jeppe, hvor den ene når at prikke den frem til den anden spiller, som kan score sikkert.
Der var et par løse chancer til sidst, men vi blev desværre ikke rigtig farlige, og vi må nu se langt efter anden pladsen, og kigge efter de hold der er under os, hvilket er en af disse vi møder onsdag, hvor vi skal en tur til Felsted og møde FVB, som vi vandt knebent over sidst. De ligger pt. under stregen, men har kun to point mindre som os, man må sige kampen er meget vigtig. Så vi må håbe at alle melder sig klar til denne kamp.