Menu

Hjordkær - Ravsted

image Hjordkær UIF
14. maj 2022 kl. 07:55

Hjordkær - Ravsted 1 - 5

Kampens Spiller: Michael Sørensen og Nicolai Jensen

Målscorer: Selvmål

Michael Bundgas SørensenNicolai Jensen

Drømmen om Europa slut.

I dag stod næste udfordring der skulle overvindes for at have chancen for at kunne spille europæisk fodbold næste sæson, Ravsted UI´s serie 3 hold kom nemlig på besøg på Hjordkærs græs. Men selvom Hjordkærs spillerne spillede godt med og faktisk matchede Ravsted langt hen i kampen, skulle det alligevel vise sig at være en for stor en mundfuld på dagen.

I første halvleg spiller HUIF helt op med Ravsted UI, og jeg vil mene at vi i perioder er mere farlige end dem. Ravsted kommer dog foran på et godt gennemspillet mål i det 18. minut, men det afholder os ikke fra at spille flot offensiv fodbold hvor vi flere gange spiller os igennem på kanterne og frem til flotte chancer. Og i det 34. minut slipper Sune Jessen også igennem på højre kanten og suser ned på Ravsteds mål, når han nærmer sig baglinjen smider han et hårdt og fladt indlæg imod en fremsusende Nicklas Biel. Nicklas når dog ikke bolden før Ravsteds målmand, dog er målmanden så presset at han vælger at fumle bolden i eget net, og vi er nu på 1-1, og drømmen om Europa lever videre. Resten af halvlegen presser vi videre men det udmunder ikke i flere mål.

Anden halvleg starter og vi fortsætter med at køre på for at knække Ravsted, dog begynder det fakta at Ravsted til dagligt spiller i en serie over os at vise sig. Og de bliver bedre og mere sikker på bolden, og vi bliver stille og roligt presset tilbage på banen, og i det 62. minut scorer de til 1-2, i det 67. minut til 1-3 og i det 71. minut til 1-4 og kampen er nu lukket. Vi forsøger at spille mand-mand i forsvaret og presse på for at komme tilbage i kampen, men Ravsted slår kontra og scorer til slutresultatet 1-5. Der bliver ingen Europæisk bold til næste sæson for Hjordkær UIF.

Stemmerne fra omklædningsrummet fordelte sig på 2 spillere i dag som begge gjorde en fremragende figur i kampen i dag, Michael Sørensen og Nicolaj Jensen.

 

Kampfakta:

18 minut: 1-0: Ravsted UI

34 minut: 1-1: Selvmål

62 minut: 1-2: Ravsted UI

67 minut: 1-3: Ravsted UI

71 minut: 1-4: Ravsted UI

83 minut: 1-5: Ravsted UI

Luk